Faglighed

Projektskibsmodellen – faste rammer, ansvar og læring

Hvis jeg falder i vandet, så vil jeg kunne stole 100 procent på, at du hiver mig op igen’.

Sådan siger skipper på EduKat under introduktionssamtalen med elever, der er visiteret til EduKat – og store dele af skibsprojektets faglighed er repræsenteret i netop denne sætning. Skibets logik er en ramme, der møder eleverne fra dag ét, og de bliver samtidig mødt af voksne, der viser dem, at de er nødvendige hver især, for at holdet kan fungere, og alle kan komme helskindet i land igen – for elevernes vedkommende med en 9. klasses afgangseksamen i bagagen.

På EduKat arbejder alle i besætningen – skipper, skolelærer og socialpædagog – ud fra den samme faglighed, som vi har kaldt Projektskibsmodellen. Projektskibsmodellen udspringer af vores praksis, men den er samtidig teoretisk funderet. Den beskriver, hvilket ’system’, der møder en elev, der påmønstrer skibet, og hvad det er ved kombinationen skib, opholdssted og skole, der virker på EduKats målgruppe. Samtidig forklarer den, hvorfor de valgte evidensbaserede metoder er særligt velegnede til netop EduKats unge.

Læs hele beskrivelsen af Projektskibsmodellen.

Her nogle uddrag af de vigtigste pointer.

Forholdet mellem skibet, opholdsstedet og skolen

Fysisk er det den samme institution – en katamaran med hjemsted i Middelhavet. Men de tre dimensioner af den samme institution har hver deres særkender, og i forskellige faser af togtet træder de hver især tydeligere frem.

Skibets logik

Første fase i opholdet på EduKat har et særligt fokus på mødet med skibet som institution. Både de rammer, fx søfartsloven, der ikke er til diskussion, de færdigheder, fx mand-over-bord-øvelser, de enkelte elever er nødt til at opøve, og den tillid, der er nødvendig fx for at kunne fungere i et vagtskema.

Fordi et skib er så totalt anderledes et miljø for den unge end fx den kostskole eller det opholdssted, de kommer fra, etableres der fra dag ét en helt ny forståelse hos de unge af, hvad det kræver at fungere ombord. Det gør overgangen til skibet nemmere.

Opholdsstedet som hjem

Selvfølgelig er EduKat et opholdssted for de unge, fra den dag, de påmønstrer. Men det er først, når skibets logik er institutionaliseret, at opholdsstedet folder sig ud med det sammenhold og de tillidsrelationer, der er skabt af skibsdimensionen. Det gøres klart, hvad der ikke er til diskussion (fx de rammer, Lov om social service giver) – og resten får de unge medindflydelse på. Sammen med besætningen skaber de unge indholdet i de traditioner, der er med til at forme deres hjem i de måneder, de er ombord på skibet.

Skolen som læringsrum går på to ben

I starten af opholdet ’låner’ skolen legitimitet fra skibets logik. I skibets logik skal de unge deltage i den interne skole for at kunne have vagtfri på andre tidspunkter. Senere skabes skolen for de unge, så den har et formål i sig selv – med to forskellige ben.

På EduKat går eleverne i skole for at forberede sig på videre uddannelse. Vi bruger lang tid på at undersøge, hvad eleverne vil med deres liv, både gennem dialoger med dem selv og via samarbejde med UU. Dermed placerer vi skolen – og 9. klasses afgangsprøve – i den unges forestillede livsbane frem mod denne drøm. Ved at sætte skolens aktiviteter i direkte relation til den unges drømme og motiver, skabes motivation og læring.

Læs om elevernes fremgang og resultater.

Når vi har opnået tillidsfulde relationer til eleverne, bliver det lettere sammen med dem at begive sig ind det andet af skolens ben – nemlig skolens dannelsesmål, hvor vi lærer eleverne at begribe verden på nye måder. Netop her er det EduKats erfaring, at eleverne læringsmæssigt tager de største spring.

Anerkendende pædagogik, Appreciative Inquiry og Dreamworks

For os er anerkendelse at se den anden som et subjekt med egne oplevelser, følelser, tanker, holdninger, intentioner, rettigheder, potentialer osv. – og samtidig respektfuldt dele vores egne tanker og følelser i mødet med den anden. Grundværdien er ligeværd. Vores holdning er, at de unge på båden er medskabere af kulturen og institutionen, og vi forsøger at skabe et rum, hvor forskellighed ikke er problematisk med åbner op for nye perspektiver.

Vi bruger AI-metoderne i de situationer, hvor vi kan se, at det mest hensigtsmæssige er at fokusere på det, der virker. Hermed giver vi de unge erfaringer med at bryde de mønstre, der tidligere fastholdt dem i konflikter.

Dreamworks bruges som metode til – gennem dialog med den unge – at få skabt et positivt billede af, hvor denne ser sig selv i fremtiden – også ved at skabe det, der kaldes ’førglæde’.