Skibet

604255900000100864_131_460

Skibet kan nåes på:

Telefon: +45 5058 2822

E-mail: edukatone@gmail.com

Skype: edukatone

 

 

 

Skibet er vores hjem under togtet som varer fra august til slutningen af april.

Samtidigt er det også skolestue, arbejdsplads, afslapningssted, svømmehal, biograf og meget mere som vi selv gør det til.

Ombord på et skib er der en fast rutine – en tørn hedder det i sømandsjargon – som alle ombord hurtigt falder ind i og nyder. Vi lader dog ikke en klokke “slå glas” for at markere vagtskiftene som man gjorde i gamle dage – det larmer – og vi vil gerne have vores nattesøvn.

Hen over døgnet er der morgenmad med nybagt brød. Morgenmaden skal være afsluttet kl 9 for der starter skolen – den kører frem til kl 12 hvor vi så har frokost. 13-30 til 16 arbejder vi alle på båd og ophold – det kan være indkøb, reparationer eller andre nødvendige gøremål. Kl. 17 startes forberedelsen af aftensmaden. Ca. kl 18 spiser vi – den der har maddagen rydder op, rengører det anvendte – og så er der frivagt til næste dag.

Hen over ugen er der også en tørn – vi følger dagsskemaet i hverdagene – i weekenden har man fri. Dog er der stadig en der har maddagen og dermed har ansvaret for at lave mad den dag. I weekenderne forsøger vi at arrangere ture og oplevelser i land – i det omfang der er stemning for det ombord.

4259

 

Længde: 14 meter

Bredde: 7 meter

Dybgang: 130 cm

 

 

Som det ses på tegningen er skibet ca. 100 m2 i sit grundplan. Det er ret meget skib til 6 personer. Man kan derfor finde sig en krog ombord når man har lyst til at være lidt for sig selv eller bare vil nyde udsigt og tilværelse.