Forside

Skibsprojektet Edukat – korte ungeanbringelser, der virker

Intensiv skolegang, en sund døgnrytme, et stærkt og meningsfyldt fællesskab og en naturlig udfasning af et eventuelt misbrug. Skibsprojekter er for unge, der har brug for et miljøskifte, og som selv er indstillet på en ny start. Så blæser til gengæld sociale, personlige og skolemæssige udviklingsvinde med stormstyrke.

 

Skibet & Bostedet

Læringen

 

 

 

 

 

 

 

 

I særlige tilfælde er et skibsprojekt den rigtige anbringelse for unge, der traditionelt ville blive tilbudt en institutionsanbringelse i lokalmiljøet af måske to-tre års varighed.

Skibsprojektet EduKat sejler i Middelhavet og på De Kanariske Øer med en stor katamaran. Vi har tre pladser ombord og tre pladser på vores landbase i Vipperød på Sjælland, som vi bruger som hjem for unge under et eventuelt forværn (afklaring, udredning, afrusning), som bolig under mundtlige prøver og ved behov også som bolig under et efterværn.

EduKat er godkendt til unge mellem 14 og 18 år med sociale problemer, omsorgssvigt, begyndende kriminalitet – måske med en sanktion – eller en opmærksomhedsforstyrrelse. Det er unge, der har brug for en struktureret hverdag og hjælp til at fastholde en beslutning om f.eks. at stoppe uheldige vaner og gennemføre en 9. klasse frem til en adgangsgivende afgangsprøve.

’Hvis de selv ønsker at komme ud af misbrug og få en intensiv skolegang med mulighed for at afslutte med en eksamen, så kan de hurtigere komme tilbage og få et almindeligt liv via et ophold ombord på et skib.’

Myndighedssagsbehandler med ung på EduKat One til Gi’LOS juni 2018

Faglighed

Eleverne fortæller